Angst

Skab tryghed gennem
åndedræt og kropsterapi.


Jeg har i mit arbejde i socialpsykiatrien undervisningsforløb i angst. 

Angst invaliderer og påvirker rigtig mange mennesker. Der er heldigvis mange tilfælde, hvor angsten er af kortere varighed og bliver forbigående, så angsten har mindre styring og dermed en større frihed for den enkelte til at leve sit liv. 

Angst bliver i mange tilfælde behandlet med psykofarmaka, psykoedukation eller eksponering. 

Jeg arbejder anderledes med angst. Jeg arbejder gennem kroppen via åndedrættet for at kunne have andre udveje når angsten kommer. 

Hjerner vil overleve og angst kan opstå af mange forskellige ting eller begivenheder, eks. efter en depression. 

Vi er alle forskellige og har forskellige kroppe og nervesystemer med hver vores prægninger og indstillinger. Jeg kan også arbejde med angsten gennem kropsterapi.

Angstens symptomer har fællesnævnere, men kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Symptomerne eller angstanfaldet kommer bare, så ofte overrumpler angsten. Med tiden udvikler nogen angst for angsten. 

Jeg arbejder med åndedrættet gennem specifikke øvelser, der blandt andet arbejder med 10. kranienerve (N. vagus), som hjælper på at aktivere den rolige del af nervesystemet. 

Åndedræts arbejde i kombination med samtale og i nogle tilfælde medicin kan hjælpe med at tilgå angsten på flere forskellige måder og gå på opdagelse i hvad angsten er et udtryk for. 

Angstens symptomer som vi mærker i kroppen kommer fra vores amygdala i hjernen, der scanner for fare og kroppen reagerer som om der er fare på færde, selvom du måske kognitivt godt ved, at der ikke er fare. 

Tryghed kan oparbejdes gennem åndedrættet og kropsterapi.  

Jeg kan arbejde med angsten både gennem samtale og gennem arbejde på briksen og anbefaler et forløb på fem til ti gange. 

Ved specielt eksamensangst kombinerer jeg ofte behandlingen med nada eller skalpeakupunktur.