Vaner

Vi er ikke bevidste
om vores vaner. 


Jeg er uddannet vanecoach, vaneterapeut og har overspisnings modulet ved Morten Elsø og Anne Gårdmand. 

I definitionen er en vane: en auto respons eller specifik gentagelse. En rutine, der udføres regelmæssigt. 

Vi er ikke bevidste om vores vaner. 

Hjernen er evolutionært skabt til et “energisparende program” og rutiner sparer energi, fordi det er kendt. 

Jeg anser ikke vaner som gode eller dårlige, men mere som noget, der giver dig noget, ikke giver dig noget og nogle vaner kan være neutrale. Vaner er mange ting og reelt ser gør vi det uden at tænke over det. Det kan resultere i en adfærd, der trækker os væk fra det vi i virkeligheden gerne vil. 

Små gentagelser udgør kernen til den vi er. De små rutiner virker ubetydelige i starten, men tager til og bliver en del af os. Vi er bundet af vaner – et såkaldt vanehjul. Det er skabt og vedligeholdes ud fra følgende fire trin: 

Signal – trang – respons – belønning 

At forandre noget går hånd i hånd med handlinger: 

Jeg kan lide det billede med stenhuggeren der 400 gange slår i stenen og ved slag 401 flækker stenen. Han ved, at det ikke var præcis dét slag, men alle de forgange slag, der gjorde udfaldet. 

Det er svært at ændre på vaner. Vi er alle forskellige og nogle gange er noget lettere end andet. Det hele starter men bevidsthed og her kommer hjernen igen i spil, fordi den gerne vil gøre det samme om og om igen og bevidsthed omkring en forandring er energikrævende over tid. 

“En ny vane er som at pleje en sart blomst”. 

Ingen har en “rygrad som en regnorm, men nogle spiller et system, der ikke virker og er ofte mere fokuseret på målet:

Mål: handler om de resultater du ønsker at opnå.

Systemer: handler om den måde du opnår det på (rekrutterer trænere, trænings ideer mm. ifht til sport eller andre retninger).

Ikke tænk på mål, men fokuser på SYSTEMER.

Årsager til det er svært at ændre vaner: 

A: Vi forsøger at ændre det forkerte: Der er her tre lag: 

(1) ændring af udbytte (ned i vægt, udgive en bog eller andet i den retning). 

(2) ændring af din proces – ændrer vaner og systemer (oprydning, starte meditation og de fleste af de vaner du ændrer er på det her niveau.

(3) ændring af dine overbevisninger, selvbillede og fordomme. 

Niveauerne er ikke bedre end andre, men fortæller noget om retningen det peger i. 

Resultater handler om hvad du får.
Processer handler om hvad du gør.
Identitet handler om hvad du tror på.

B: Vi vil ændre  på for mange ting for hurtigt og opdager det ikke fungerer. I og med hjernen gerne vil “det den kender” går vi tilbage til det gamle system – ofte efterfulgt af tanken: “det kan også være ligemeget”. 

I mange tilfælde kan det så prikke til den dårlige tale til os selv (om selv). Den indre kritiker fodres og vi opgiver måske at forsøge igen med at forandre på andre ting. 

Arbejdet i vanelandskabet er ofte flettet ind i vores adfærd, hvorfor arbejdet med vaner,  strukturer og deres funktion gavner mig meget i mit terapeutiske arbejde både relateret til stress og traumer. 

Vi formes ud fra vores erfaringer og de indstillinger bor i vores nervesystem og det er her vores (ofte ubevidste) handlinger kommer til syne gennem vores adfærd. 

Jeg arbejder med vaner både i terapien, men også specialiseret forløb, hvis der er vaner du ønsker at ændre på – søvn og kost er også relateret til vaner og adfærd.